Indskolings Lege-Lære er en serie på 3 bøger med arbejdsopgaver, der henvender sig til børn mellem 5 og 7 år.
Opgaverne i bøgerne træner på en sjov og underholdende måde en række færdigheder og begreber, som er nyttige for børn på disse alderstrin. Børnene lærer gennem leg om bogstaver, tal, antal, labyrinter, historieforløb, størrelse, symboler, ligheder, forskelle og former.
På hver side i bøgerne er der en opgave, der skal løses med blyant eller farver. Ved hver opgave er der en instruktion, som en voksen skal læse for barnet.
Der er en stigende sværhedsgrad gennem de 3 bøger. Opgaverne introduceres grundigere i bind 1 – og derefter mere kortfattet i bind 2 og 3.
Lege-lære stimulerer børnenes nysgerrighed overfor boglige færdigheder og peger direkte frem mod skolestarten.
Fra 5-7 år.